Til juni skal den danske befolkning igen til stemmeurnerne.
Her skal der stemmes om det danske forsvarsforbehold, som siden 1993 har eksisteret sammen med tre andre forbehold herunder retsforbeholdet, der var til afstemning i 2015.
Der har fra nej-siden været et klart argument om at et ja den 1. juni på sigt vil betyde en regulær EU-hær, som dermed vil være et alternativ til NATO - selvom de fleste EU-lande både er med i NATO og EU.
Men skulle det ske, så garanterer Regeringen, at der vil komme en ny folkeafstemning i Danmark
“Det er fuldstændigt utænkeligt, at der kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær. Det vil Europas lande aldrig gå med til,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Ritzau ifølge DR og tilføjer:
“Men selv hvis det skulle ske, så garanterer jeg, at regeringen vil insistere på en folkeafstemning. Og regeringen vil anbefale, at man stemmer nej.”
Det nuværende mellemstatslige forsvarssamarbejde i EU betyder, at EU-landene skal være enige, før soldater fra EU-landene kan sendes ud på missioner.
Med andre ord har EU-landene veto mod at sende soldater ud på EU-missioner.
Hvis Danmark stemmer ja 1 juni, så vil man stadig kunne sige nej og dermed selv vælge, hvilke opgaver man ønsker at deltage i.
