Melder ud: Vil bruge op mod 40 milliarder og bygge krigsskibe i Danmark

Mathias Nielsen

122 uger siden

|

18/08/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Morten Bødskov er klar til at investere store summer i nye krigsskibe til det danske søværn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en ny sikkerhedssituation i Europa, hvor truslen lige pludselig er meget reel og meget tæt på. Derfor har flere europæiske nationer opprioriteret sit forsvar.

Alene i år får det tyske forsvar tildelt 100 milliarder euro ekstra. Og det er som sagt inden klokkerne på Rådhuspladsen ringer nytårsaften og markerer skiftet til 2023.

I Danmark har man også ændret sit ambitionsniveau for det danske forsvar. Danmark skal kunne forsvarer sig selv i højere grad, har flere politikere meddelt. 

Det gælder ikke mindst på det maritime område, og står det til forsvarsminister Morten Bødskov (S), så skal Danmark fremover kunne bygge sine egne orlogsskibe - altså krigsskibe.

Det er selvsagt ikke en lille ambition, det er også en dyr ambition. Det kan betyde investeringer for op mod 40 milliarder kroner i det danske søværn, og Bødskov har torsdag præsenteret et partnerskab, som skal se på, hvordan det kan lade sig gøre på dansk grund.

Dansk erhvervsliv er blandt andet præsenteret i partnerskabet, og det er ikke uden grund.

- Vi står i en alvorlig situation i Europa. Der er krig i Europa. Vi har lige været igennem en coronapandemi, og fælles for begge er, at det har skabt problemer for vores forsyningssikkerhed.  Det går ikke, særligt i en tid med krig i Europa, at det danske forsvar har problemer med at få bygget skibe og andet materiel. Derfor tager vi fat nu og lancerer et partnerskab, så vi har grundlaget i Danmark for at kunne investere op mod 40 milliarder kroner i de næste lidt over 20 år i udskiftninger i store dele af vores flåde, siger Morten Bødskov ifølge B.T og tilføjer, at Danmark potentielt kan blive en stormagt inden for skibsbyggeri.

Morten Bødskov kan ikke sige noget om, hvor mange skibe der skal produceres de næste 20 år. Dog ved man, at flere skibe vil skal udskiftes. Det er alt fra patruljefartøjer til fregatter.

Det nye partnerskab skal også give svar på, om dansk erhvervsliv rent faktisk vil være i stand til at imødekomme så store ordrer fra Søværnet.

Står det til Bødskov, så skal alle nye skibe bygges i Danmark. Og det kan betyde oprettelsen af flere skibsværfter for at kunne følge med.

- Vi har værftsindustri i Danmark, men det er også oplagt, at dette rummer muligheden for, at der skal bygges nyt på den front.