Melder ud: Her bliver sommertrafikken over Storebælt værst

Mathias Nielsen

130 uger siden

|

21/06/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sund & Bælt forventer ekstra meget trafik over Storebæltsbroen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På fredag starter skolernes sommerferie. Her fra og 6 uger frem vil der være ferie. Det betyder også, at den generelle perioder for sommerferie starter nu.

Mange familier vælger at drage sydpå, enten i fly eller bil. Nogle snupper også en uge på en campingplads i Danmark, og nogle helt tredje kører i sommerhus.

Sidstnævnte har især været populært under et par somre med coronarestriktioner. Sommeren byder desuden på turister fra udlandet.

Derfor forventes der ikke overraskende meget trafik over Storebæltsbroen. I en pressemeddelelse fortæller Sund & Bælt, som står for driften af broen, nu om den kommende højtids trafikale ulvetimer.

Det er særligt weekenderne, som forventes mest presset. Mod Fyn og Jylland forventes flest biler at passere gennem betalingsanlægget på lørdage mellem kl. 10 og kl. 14, mens der i retning mod Sjælland vil være travlt både lørdage og søndage mellem kl. 12 og kl. 17.

Hvis man gerne vil undgå ekstra ventetid, så anbefales man at betale med bizz eller nummerplade i de grønne Ekspresbaner.

– Ud over at undgå den ekstra ventetid, så får man også den billigste tur over broen og sparer mindst 55 kr. pr. tur, siger chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen, og fortsætter

– Det er dog vigtigt at være godt forberedt på turen hjemmefra. Tjek altid, at betalingskortet er opdateret. Så er man sikker på, at bizz eller nummerplade virker, når man kommer til betalingsanlægget.

Desuden vil broen være lukket for al biltrafik lørdag den 2. juli mellem kl 13 og kl. 18, og at der lukkes allerede kl. 12.30 for trafik på den tilstødende motorvej ved Nyborg V og Slagelse V. Det skyldes cykelløbet Tour de France, som er i Danmark der.