Melder ud: De forlader ‘Vild med Dans’ i aftenens semifinale

Emil Martesen

111 uger siden

|

04/11/2022
Indland
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
Hvem bliver det sidste par, som ryger ud af årets Vild med dans - før den store finale? Danske Spils Vild med dans-ekspert peger på to danse-par, der er i farezonen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

‘Vild med Dans’ lakker mod enden. 

Konkurrencen spidser derfor til, og feltet er historisk tæt i år. 

Fire par, tre finalister, to i farezonen – og en Sorteper, sådan lyder det fra Danske Spil i en pressemeddelelse

Oddssætter Mathias Reimer Larsen har fredag efter fredag fulgt tæt med i ‘Vild med Dans’, og han har også et godt bud på, hvem der bliver det sidste par, som må sige farvel til danseprogrammet på tærsklen til den store finale. 

Efter sidste uge, hvor de fire par indtog de skrå brædder i Det Kongelige Teater i forbindelse med ‘Knæk Cancer’-udgaven, er der igen alt på spil. 

Der var dermed ingen der trak det korteste strå i fredags, men forrige fredag var det skuespiller Joel Hyrland og hans dansepartner Jenna Bagge, der måtte stille danseskoene på hylden: 

“Efter en uge, hvor parrene var fredet, skal vi nu have fundet årets finalister. Det betyder, at vi må sige farvel til et enkelt par, før det bliver rigtigt sjovt. Og det kan altså godt gå hen og blive rigtigt spændende. Der er ikke omdans i aften, så det er kontant afregning!”, løfter ‘Vild med Dans’-eksperten sløret for. 

Han tror, at Sorteper i aften går til enten Daniel Wagner eller Cecilie Schmeichel: 

”Vi forventer, at det kommer til at stå mellem Daniel Wagner eller Cecilie Schmeichel. Daniel var længe en af vores favoritter til at vinde, men han virker efterhånden til at have mistet en smule af magien. Modsat ser det ud til, at Cecilie Schmeichel bliver bedre og bedre, men spørgsmålet er, hvor længe hun kan holde den kørende?”

Han påpeger også, at grundet feltet er historisk tæt i år, så er han flere gange blevet overrasket. 

Desuden afslørede han, at mens Daniel Wagner og Cecilie Schmeichel ligger i den kedelige ende af dansefeltet, så ser det lidt lysere ud for Natasha Brock, som ellers var tæt på at ryge for tre fredage siden: 

”Natasha var i omdans for nogle uger siden, men hun virker til at have rystet den oplevelse af sig, og hun ligner mere og mere en, der er klar til den store finale,” siger Mathias Reimer Larsen, der stadig ser Caspar Phillipson som storfavorit til den samlede sejr.

”Og Caspar… Jamen, Caspar virker bare helt urørlig! Han fortsætter med at imponere både dommerne og seerne. Han er kort sagt storfavorit til at vinde Vild med dans 2022 – men igen: Vi er før blevet overrasket over udviklingen i årets udgave af Vild med dans, så vi må bare vente at se, hvordan det ender”. 

Husk at du kan følge med i ‘Vild med Dans’, når det ruller over skærmen i aften fra klokken 20.00 på TV2.