Medarbejder glemte at læse beskeden efter: Få sekunder efter havde han skrevet "Hej flotte" til hele byen

Kamille Isaksen

3 timer siden

|

04/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kort efter han trykkede send, opdagede han fejlen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste har prøvet at sende en besked for hurtigt afsted – men sjældent til en hel by.

Mandag skete det dog for en medarbejder hos internet- og tv-udbyderen Altibox, da en intern besked ved en fejl blev sendt til kunderne i Ikast.

I stedet for en servicemeddelelse om planlagt vedligeholdelse modtog byens borgere en uventet hilsen: "Hej flotte."

Fejlen skabte hurtigt opmærksomhed og fik mange til at trække på smilebåndet.

Det hele begyndte, da Ugur Tecer, teknisk koordinator hos Altibox, skulle hjælpe en kollega med at sende en informations-sms til kunderne.

Midt i travlheden overså han dog en vigtig detalje: Den besked, han kopierede og sendte, indeholdt mere end bare servicemeddelelsen.

Den oprindelige besked, han havde modtaget fra en kollega, lød:

"Hej flotte. Vil du hjælpe med at sende denne sms ud til kunderne kl. 19 i aften?"

I stedet for kun at videreformidle serviceoplysningerne, kom hele beskeden med – inklusive den uformelle hilsen i starten.

Sådan skriver TV 2.

Opdagede det kort efter

Kort efter at have trykket "send" gik det op for Ugur Tecer, hvad der var sket.

"Jeg fik en klump i halsen og tænkte: "Hvad gør jeg nu?", fortæller han.

Hans første løsning var at sende beskeden igen – denne gang uden "Hej flotte" – i håb om, at den første sms ville blive glemt.

Men forsøget på at dække over fejlen var forgæves.

Inden længe begyndte sms’en at cirkulere i en lokal Facebook-gruppe, hvor borgere i Ikast delte deres reaktioner. Kommentarerne var fyldt med grin, og mange fandt hændelsen underholdende.

Han gav sig til kende i kommentarfeltet og indrømmede fejlen, hvorefter han modtog et humoristisk råd fra en borger.

Forslaget lød på, at han næste gang skulle huske rækkefølgen: Ctrl+C, læs beskeden, Ctrl+V og så send.

For at undgå lignende fejl har Ugur Tecer nu skrevet rådet ned på en gul post-it og klistret den fast på sin computer.