McDonalds lancerer nyt koncept i Danmark: Slut med at spise indenfor

Mathias Nielsen

150 uger siden

|

27/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Burger mastodonten vil prøve noget nyt.

Dagens topnyheder

McDonalds er verdens ubestridt største fastfood-kæde, og det er få mennesker, der ikke kender navnet eller det berømte logo med det gule m.

McDonalds er samtidig en kæde, som i øjeblikket eksperimenterer en del med nye former for restauranter.

Tidligere i december åbnede kæden en CO2 neutral restaurant i England.

Her var isoleringen blandt andet fåreuld, drive-in var lavet af bildæk og sådanne ting.

I Danmark sker der også nye ting. McDonalds på Grenåvej i Aarhus har nemlig ændret hele strategien.

Man kan fra nu af ikke spise mad i restauranten.

Det vil kun være muligt at hente mad via drive-in, forudbestilling/take away eller ved udbringning.

Restauranten på Grenåvej kommer til at være den første ikke bare i Danmark, men hele Norden. 

“Vi har fundet ud af i løbet af - og med - coronaperiodens restriktioner og begrænsninger, at det faktisk er muligt at drive en god forretning uden at have siddende gæster. Hvis vores produktionsapparat og set up ellers er gearet til at møde kunderne udelukkende med tilbud om drive-in, take away og udbringning, så har vi kunnet se, at vi kan sælge lige så meget eller endda mere, end da vi også havde siddende gæster,” siger Jackie Høst til Ekstra Bladet.

Jacki Høst kunne via salgstallene kort tid efter første lockdown i marts 2020 se, at der var et uforløst potentiale her.

Derfor var det med fin selvsikkerhed at Høst kunne forelægge sin idé om den nye restaurant på McDonalds danske hovedkontor i København tidligere på året.

Kort tid efter blev forslaget godkendt af hovedsædet i USA. Nu må tiden vise, om det var en gal eller genial idé.

“Vores koncept vil nok medvirke til, at der åbnes restauranter som vores på lokaliteter, hvor der ellers ikke ville være plads til den klassiske udgave med både siddende gæster og drive thru,” siger Jackie Høst.