McDonald's Danmark stopper omgående salg af populær snack

Nicolai Busekist

151 uger siden

|

29/01/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
McDonald's Danmark har meldt ud, at de har besluttet omgående at stoppe salget af den populære snacks Chili Cheese Tops.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er du blandt de McDonald's-kunder, der ofte beder om en pose Chili Cheese Tops ved siden af din Big Mac-menu? I så fald bliver du skuffet, hvis du besøger en af deres restauranter i Danmark i de kommende dage.

McDonald's Danmark har nemlig besluttet, at de i kommende dage ikke vil sælge den populære snack i én eneste af deres restauranter her i landet.

Årsagen er, at en gæst har meddelt McDonald's Danmark om, at vedkommende har fundet en mindre metalsplint i en Chili Cheese Top. Dette har fået restaurantkæden til at stoppe salget af ostefyldte snack frem til mandag morgen.

"En gæst har opdaget en mindre metalsplint i en Chilli Cheese Top, og derfor har vi her til aften stoppet med at sælge Chilli Cheese Tops frem til på mandag i alle McDonald's," oplyser kommunikationschef i McDonald's Danmark, Mads Jensen, til Ekstra Bladet.

Heldigvis nåede den omtalte gæst at finde metalgenstanden, der ifølge Mads Jensen er på størrelse med en halv papirclips, inden vedkommende puttede den velkendte snack i bunden. Derfor er vedkommende heller ikke kommet noget til.

McDonald's Danmark ved endnu ikke, hvordan det er sket, at der er havnet et stykke metal i en af deres Chili Cheese Tops. Det oplyses dog, at de kommer fra en ekstern leverandør, som de nu er i dialog med, for at finde ud af, hvordan det er sket.

Episoden kommer ikke til at have betydning for nogle af de andre produkter, der findes på deres menukort. Det er nemlig kun Chili Cheese Tops som den pågældende leverandør leverer til McDonald's.

Mads Jensen oplyser desuden, at alle de Chili Cheese Tops, der i forvejen ligger ude i de mere end 80 restauranter i Danmark, vil blive kasseret omgående.