Mascha Vang slår tilbage: "Jeg accepterer ikke at blive afpresset på den måde"

Emil Martesen

56 uger siden

|

24/11/2023
Indland
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Mascha Vang slår tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at søgelyset i denne uge har været rettet mod Andreas Helgstrand.

I denne uges program af 'Operation X' på TV 2 med titlen 'Hestemilliardærens hemmeligheder', er der kommet optagelser frem, som bestemt ikke har gavnet hans ry. Han har fået skarp kritik, efter at skjulte optagelser viser særdeles hårdhændede metoder, som rytterne bruger under træningen med hestene hos Helgstrand Dressage.

Mascha Vang har et hjerte som bestemt banker for heste, selv ejer hun hesten Catchmo og datteren Hollie ejer ponyen Allure.

I en story på Instagram fortæller Mascha nu, at der i går er blevet taget kontakt til hende af blandt andet SE & HØR, men at hun ikke havde mulighed for at tale. Dog er der blevet trykt en artikel, som Mascha er særdeles vred over.

Hos SE & HØR kan man nu finde en artikel med overskriften "Efter afsløringer om Helgstrand Stutteri: Mascha Vang klapper i" og under står der "Mascha Vang har ikke ønsket kommentere sagen om Andreas Helgstrands stutteri på trods af, at hun tidligere har råbt højt om mishandling af heste".

Mascha Vang fortæller i en story på sin Instagram-profil, at hun har haft en rigtig travl dag, og desuden undervejs løb tør for strøm på sin telefon. Da hun kommer hjem, har hun mange ubesvarede opkald, blandt andet fra en del journalister.

Hun fortæller også, at hun nåede at tage telefonen én gang, da en journalist ringede, men at hun ikke kunne tale. 

Men hun er vred over, at hun nu nærmest lyder som om hun er medskyldig. Hun fortæller desuden også, at hun ingen relation har til Helgstrand.

"Jeg har været uden strøm og tid i dag, hvilket har resulteret i en artikel om at jeg 'Klapper i'. Jeg bliver simpelthen så sur og ked af det, for jeg har nok at se til, på den anden side af denne her skærm. Jeg har ikke haft tid til en eneste kop kaffe i dag," lyder det blandt andet fra Mascha.

Samtidig understreger hun også, at hun ikke står på pinde, for at udtale sig i pressen. Desuden har artiklen resulteret i, at hun nu slet ikke har lyst til at udtale sig til nogen i denne her forbindelse.