Magnus Heunicke i corona-isolation

Henrik Rothenbücher

217 uger siden

|

20/10/2020
Indland
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, foto: Shutterstock.com
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, foto: Shutterstock.com
Tidligere på måneden var statsminister Mette Frederiksen i isolation, og nu er turen kommet til sundhedsministeren Magnus Heunicke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Senere på dagen vil der komme en ny opdatering fra Magnus Heunicke vedrørende kontakttallet i Danmark. Tallene bliver dog ikke sendt ud fra Magnus Heunickes sædvanlige arbejdsplads, men i stedet fra sit hjem.

Det beretter Ældre- og Sundhedsministeren selv om i et opslag på Facebook, da han har har været nødsaget til at gå i corona-isolation.

Årsagen skal findes i, at en af Magnus Heunickes nære kontakter er i familie med en coronasmittet.

“Lige en personlig update: Jeg arbejder hjemmefra de næste dage ud fra et sikkerhedshensyn. Det skyldes, at en af mine tætte embedsmænd er nær kontakt til et smittet familiemedlem,” lyder det fra Magnus Heunicke, der fortsætter:

“Heldigvis kan jeg ligesom mange andre klare meget af arbejdet hjemmefra på skærm og telefon,” fortæller ministeren.

Magnus Heunicke fortæller endvidere, at han har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, og da vi skal undgå smittespredning, har han altså valgt at blive hjemme.

“Vi skal undgå smittespredning, og jeg har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, Regeringen og Folketinget. Jeg arbejder ufortrødent videre, og jeg forventer i første omgang at skulle være hjemme nogle dage, indtil der er vished for, om jeg er nær kontakt til en smittet,” lyder det endeligt fra Magnus Heunicke.