‘Luksusfælden’-ekspert i chok over Pernille og kims forbrug: “Har aldrig nogensinde set en madpost så høj”

Nicolai H

3 dage siden

|

18/02/2025
Indland
Foto: Foto: Viaplay
Foto: Foto: Viaplay
Parrets budgetteringer slår benene væk under eksperterne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdagens afsnit af ‘Luksusfælden’ på TV3 og Viaplay bød på en sand økonomisk øjenåbner.

Eksperterne – og seerne – blev vidner til et rekordhøjt madbudget, der sendte selv den garvede Jan Swyrtz ud i chokeret vantro.

Parret Pernille og Kim troede, de brugte omkring 10-12.000 kroner om måneden på mad og drikke. Men da det reelle beløb blev afsløret, sad både eksperter og deltagere målløse tilbage:

15.900 kroner hver eneste måned.

For et par med begrænset indkomst og en gæld på over én million kroner, var det en økonomisk realitet, der var svær at sluge.

"Det er hårdt at se vores dårlige vaner ligge på den måde penslet ud, fordi vi godt ved, de er der, men det bliver meget mere synligt," siger Pernille i programmet, da hun og Kim får en visuel fremstilling af deres voldsomme forbrug.

Madposten er den højeste i programmets 18-årige historie, og Jan Swyrtz kunne knap tro sine egne øjne.

"Nu har jeg lavet 'Luksusfælden' i 18 år, og jeg har aldrig nogensinde set en madpost så høj," lyder det fra en rystet Swyrtz.

Parrets økonomiske situation er mildest talt katastrofal med en gæld på 1.073.000 kroner. Spørgsmålet er, om de kan få lagt en plan, der får dem tilbage på ret kurs – eller om de fortsat vil se pengene smuldre væk mellem burgerboller og takeaway-kvitteringer.

Svaret får vi i ‘Luksusfælden’ i aften klokken 20 på TV3 – eller allerede nu på Viaplay.