Livløs kvinde fundet i vandet ved Rørvig Havn: Nu kæmper lægerne for hendes liv

Mathias Madsen

19 uger siden

|

11/08/2024
Indland
Arkivfoto / Foto: Shutterstock
Foto: Oleschwander / Shutterstock.com
En ældre kvinde blev søndag eftermiddag fundet livløs i vandet i Rørvig Havn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

To personer i en sejlbåd fik sig søndag eftermiddag et chok, da de sejlede i Rørvig Havn i Nordsjælland. I vandet opdagede de nemlig en livløs kvinde.

Det skriver TV2 Øst.

De to personer ringede derfor straks efter hjælp, og kl. 16.55 modtog politiet en anmeldelse om den grufulde opdagelse.

Både politi og ambulance blev derfor sendt til stedet, og der gik ikke længe, før det blev besluttet, at en lægehelikopter også var nødvendig.

Kvinden var heldigvis ikke død, og hun blev derfor fløjet med helikopter til Rigshospitalets traumecenter, hvor hun befinder sig lige nu.

Politiet kan i skrivende stund ikke sige noget konkret om kvindens tilstand, men ifølge vagtchefen er den "ikke god."

Kvinden er ca. 70 år gammel, og hun var iført badedragt, da hun blev fundet. Hun ér blevet identificeret, og hendes pårørende er underrettet.

Rørvig er en lille sommerhus- og havneby i Nordvestsjælland. Byen har ca. 1.000 faste indbyggere og flere sommerhusområder.

Den lille by ligger 40 kilomter nord for Holbæk og seks kilometer øst for Nykøbing Sjælland.