Lang næse: De får ikke lov til at åbne

Henrik Rothenbücher

236 uger siden

|

07/05/2020
Indland
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En stor del af Danmark ser ud til at åbne op fra på mandag, men desværre er der nogle, der fortsat vil få en lang næse.

Dagens topnyheder

I dag bliver det formentlig afsløret, hvilke dele af Danmark, de får lov til at åbne op i den kommende genåbningsfase fra den 11. maj.

Mette Frederiksen har allerede fortalt, at regeringen vil komme med et udspil, hvor cafeer, restauranter og storcentre igen får lov til at åbne op, og det har skabt stor glæde hos særligt de borgerlige partier.

Mange har dog haft opfattelsen af, at det stort set er hele Danmark, der kommer til at åbne op igen, men det er ikke tilfældet.

Hvis du tilhører den gruppe danskere, der er vild med at tage i fitnesscenteret, eller gerne vil have en øl på din favoritpub, så må du nok vente længere endnu.

Det lader nemlig ikke til, at fitnesscentre og værtshuse bliver en del af den kommende åbning, som politikerne er i færd med at forhandle.

De bidrager for lidt

Årsagen til at de næppe får lov til at åbne, skal findes i de rapporter, som kom frem i går. Her kom der både rapporter på mulig smittespredning ved genåbningen af landet, men også hvilken økonomisk betydning, det vil have.

Disse rapporter viser, at fitnesscentre og værtshuse ikke vil få særlig stor betydning for samfundsøkonomien, og derfor peger det hen mod, at de ikke får lov til at åbne.

Gevinsten kontra risikoen for øget smittespredning, lader altså ikke til at være det værd.

Derudover fortæller de konservatives leder, Søren Pape Poulsen, at diskoteker, natklubber og barer godt kan vente med at åbne op.

Er du enig i, at de skal vente med at åbne genåbne?