Mette Frederiksen med nyt igen

Henrik Rothenbücher

242 uger siden

|

07/05/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mette Frederiksen har igen delt en større besked til danskerne, der omhandler den kommende genåbning af Danmark, og hvad der højst sandsynligt kommer til at åbne op fra på mandag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går blev dagen, hvor der kom mange informationer ud til danskerne. Informationer de i den grad havde glædet sig til at høre, da det med al sandsynlighed bliver muligt at tage i storcentre og på restauranter igen fra på mandag.

Det var nemlig resultatet af de ting, som Mette Frederiksen fortalte medierne om, inden hun gik ind til forhandling med de andre partier. En forhandling der sluttede sent i går aftes, og her havde Mette Frederiksen så endnu flere informationer, som hun delte på sin egen Facebook-profil.

I det lange opslag fortæller hun blandt andet om forhandlingerne med de andre partier, og hvilke ting regeringen har foreslået at åbne op for igen, når der skal tages hul på anden genåbning fra på mandag.

Det hele afhænger dog af, at danskerne fortsat lader sig blive testet, holder god hygiejne og undgår at samles for tæt med mange mennesker.

“Holder vi fast i det – og det tror jeg fuldt og fast på, at vi gør og at vi kan. Så kan vi fortsætte åbningen af Danmark med en fase 2, der starter på mandag.” fortæller Mette Frederiksen i sit opslag.

Ligeledes fortæller hun, hvad regeringen har foreslået, at der skal åbnes op for på mandag.

“I dag præsenterede jeg så regeringens forslag. Det gjorde jeg på baggrund af de drøftelser, der har været mellem partierne den sidste halvanden uge og på baggrund af dagens to faglige rapporter,” fortæller statsministeren og fortsætter:

“Vi peger på tre områder, der bør åbne som det næste: Detailhandlen. Restauranter og cafeer. Og de store skolebørn.” skriver Mette Frederiksen.

Pressemøde i dag?

I det samme meget lange opslag fortæller Mette Frederiksen også, at partierne allerede skal samles igen klokken 10.00, hvor forhandlingerne skal fortsættes. Hvis de bliver enige her, er det ikke utænkeligt, at statsministeren vil stille sig frem på et pressemøde senere på dagen, og fortælle hvad der kommer til at ske fra på mandag.

Tidligere har statsministeren dog sagt, at danskerne først vil få besked så tæt på den 10. maj som muligt, da der kan ske en udvikling i coronasmitten i Danmark. Skulle smitten pludselig begynde at stikke af, er der altså ikke chance for, at Danmark kommer til at åbne yderligere op fra på mandag.