‘Landmand søger kærlighed’-par i jubel: Baby på vej

Nicolai H

3 uger siden

|

29/10/2024
Indland
Foto: TV 2
Foto: TV 2
"Det har altid været en drøm," afslører det lykkelige par.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nogle slutter et eventyr, når tv-kameraerne slukkes, men for Søren Frederiksen og Henriette Gaardsdal Jensen var det bare begyndelsen.

De to mødte hinanden efter 'Landmand søger kærlighed,' hvor Søren havde deltaget uden held, mens Henriette var bejler for en anden landmand.

Kærligheden blomstrede dog uden for programmet, og siden det første møde ved Reality Awards i 2016 har de ikke set sig tilbage. Parret er nu gift og har sønnen Viggo - og til november bliver den lille dreng storebror.

Det afslører det glade par til Her&Nu.

Men de holder lidt på spændingen denne gang.

“Det bliver en overraskelse den her gang. Vi synes, det kunne være sjovt ikke at vide, hvad det er. Vi vidste det med den første, så nu synes vi bare, det kunne være sjovt at blive overraskede,” siger Henriette med et smil.

Klar på runde to

For familien betyder det, at der bliver lidt færre praktiske forberedelser, da meget af Viggos tøj og udstyr nu kan gives videre til den lille ny – uanset om det bliver en lillebror eller lillesøster.

Vejen til at blive forældre har dog ikke været uden bump. Da parret ventede Viggo, måtte de gennem flere års fertilitetsbehandling, før drømmen om at blive forældre blev til virkelighed.

“Det har altid været en drøm, at vi skulle da have mere end et barn, og nu har vi været i fertilitetsbehandling med den første, så det har vi også været her anden gang, så vi har ikke vidst, om vi kunne få en nummer to, eller om vi skulle nøjes med en,” fortæller Henriette.

Anden gang blev dog en smule lettere, da de havde et æg i fryseren, som hurtigt gjorde ønsket om endnu et barn til en realitet.