Kunderne kan godt begynde at forberede sig: Her genindfører Dagli’ Brugsen coronatiltag

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

21/11/2024
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Nu bliver kunderne igen mødt af sprit og afstand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vinteren nærmer sig, følger ofte en stigning i sygdomme, der kan lægge både medarbejdere og kunder ned.

For mindre virksomheder med begrænsede ressourcer kan konsekvenserne være alvorlige.

Det er netop denne virkelighed, der har fået Dagli’ Brugsen Mårup på Samsø til at genindføre nogle af de coronatiltag, som danskerne ellers har lagt bag sig.

Fra denne uge bliver kunderne i butikken mødt af nyseskærme og håndsprit, strategisk placeret ved kasseområdet.

Tiltagene er ikke et udtryk for panik, men en nøje overvejelse fra butikkens uddeler, Nicolai Damsgaard.

"Det er primært for at skåne personale og kunder mod sygdom, som der jo er meget af her i vintertiden," forklarer han til TV2 Østjylland.

Med kun tre faste medarbejdere på vagtplanen er butikken særligt udsat.

Nicolai Damsgaard understreger, at det ikke handler om at skabe frygt, men om at sikre, at butikken kan holde åbent hele vinteren.

Selvom tiltagene kan virke beskedne, tror Nicolai Damsgaard på, at de kan gøre en forskel.

Stor forståelse blandt kunderne

Et skilt i butikken opfordrer kunderne til at bruge håndsprit, og ifølge Nikolai Damsgaard har mange allerede taget godt imod initiativet.

Både i butikken og på Dagli’ Brugsen Mårups Facebookside har reaktionerne været positive.

Kunderne har udtrykt glæde over tiltagene og roser butikkens omsorg for både personale og kunder.