Kongehuset bekræfter: Her er vinderne af Kronprinsparrets Priser 2023

Kamille Isaksen

59 uger siden

|

31/10/2023
Indland
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Selvom showet først løber over skærmen på lørdag, er vinderne allerede blevet bekræftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På lørdag uddeles Kronprinsparrets Priser 2023 i Musikhuset i Esbjerg. 

Forud for det spændende show, hvor Kronprinsparrets Priser uddeles, er vinderne af Stjernedryspriserne allerede blevet afsløret. 

Ifølge Kongehusets Instagram er to bemærkelsesværdige projekter blevet hædret.

På en af deres stories skriver de: “Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gives hvert år til en kunstner, som har vist mod til at gå nye veje inden for sit kunstneriske felt og til en nytænkende aktør inden for socialt arbejde”

Den første pris hylder den kommunale indsats "Energi til hinanden", som tager udgangspunkt i unges behov og ønsker. Projektet anvender nyskabende metoder til at guide unge mod jobmuligheder og uddannelse. "Energi til hinanden" udgør en del af Vindmøllen, en initiativgruppe under Esbjerg Jobcenter, der sigter mod at ruste unge med redskaber til at navigere bedre i jobverdenen eller på skolebænken.

Prisen for det kulturelle Stjernedrys er tildelt "How to Kill a Dog", ledet af Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen. Projektet fokuserer på køn, identitet og ligestilling og bryder traditionerne inden for scenekunst.

Foruden anerkendelsen modtager de to prismodtagere af Kronprinsparrets Stjernedryspriser hver en kontant sum på 100.000 kroner.

Kronprinsparrets Priser, hvor disse inspirerende projekter fejres, kan ses live lørdag kl. 21 på både DR1 og DRTV.