Kongehusekspert: Frederik og Joachims forhold har lidt et alvorligt knæk

Kasper Rasmussen

369 uger siden

|

22/11/2017
Indland
Polfoto / Jens Dresling
Polfoto / Jens Dresling
Ifølge kongehuseksperten er konkurrencen mellem Frederik og Joachim skærpet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kronprins Frederik og prins Joachims forhold har lidt et alvoligt knæk. 

Sådan siger kongehusekspert og forfatter Søren Jakobsen til Se og Hør. 

Det skyldes skete ifølge ham, i forbindelse med Joachims skilsmisse fra Alexandra. Men siden er der kommet endnu en grund til, at prinserne ikke ses privat, selvom de blot bor 14 kilometer fra hinanden. 

I 2014 flyttede Joachim og Marie som bekendt fra sønderjylland og den lille by Møgeltønder til Klampenborg nord for København, og flytningen har ifølge Søren Jakobsen skabt jalousi mellem prinserne. Han kalder flytningen en kæmpe fejl fra Joachims side. 

– Som jeg ser det, er der kommet mere konkurrence mellem de to efter flytningen. Det er vildt dårligt gjort. Joachim kunne have været suppleant for kronprinsen i Sønderjylland og haft det smaddergodt og været respekteret for det. Han kunne være reservekonge i Sønderjylland, men det kan han aldrig blive i Klampenborg, siger Søren Jakobsen til Se og Hør. 

Søren Jakobsen ser i dag prinsernes forhold til hinanden som dårligt, og han mener, at prins Joachim har skabt problemerne på grund af flytningen. 

– De har to meget forskellige psykologiske profiler, det er der ingen tvivl om. Der er ikke noget hjerteligt forhold i dag. Det er Joachim, der skaber problemerne på grund af sin flytning. Du kan ikke have sådan et jalousidrama kørende. Joachim er dømt til at være taberen, siger Søren Jakobsen til Se og Hør. 

Johns elskede kone død af kræft: En uge senere opdagede han et billede, han aldrig skulle have set