Kasper fik nok af lange køer: Laver sit eget testcenter

Mathias Nielsen

156 uger siden

|

21/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kørerlæreren Kasper Jensen har taget sagen i egen hånd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Testkapaciteten på landets teststeder er presset helt i bund.

Derfor har man lavet systemet med pcr-tets helt om, sådan at det kun er folk med symptomer, nærkontakt eller positive via kvik- eller selvtest, som skal tage en pcr-test. Resten henvises til kvik- eller selvtest.

Da køen til lyntest igen er meget lang det meste af tiden langt de fleste steder, så skaber det naturligvis problemer.

Mange har simpelthen ikke tid til at stå i lang kø flere gange i ugen.

Bor du i Fredericia, så er der nu en helt ny mulighed for at blive testet.

Kørelæreren Kasper Jensen har nemlig åbnet et nyt privat testcenter, som hedder Ktest. Prisen for en test vil lyde på 129 kroner, og Kasper Jensen forventer at kunne teste omkring 500 borgere om dagen. 

“Jeg har haft flere elever i køreskolen, som var trætte af lange ventetider på test, og så fik jeg ideen til selv at åbne et testcenter. Nu er jeg klar med mit firma Ktest, der er indrettet i særskilt lokale ved min køreskole,” siger Kasper Jensen til TV Syd.

Testene er af typen antigentest, som foregår i næsen 2-3 centimeter op i hvert næsebor.

Svaret vil også komme på Min Sundhed og gælde som gyldigt coronapas efter kort tid, som dog afhænger af belastningen på systemet.

Der er mulighed for, at man kan få taget en test, som drive-in - altså igennem ruden - mens man sidder i bilen, f.eks. hvis man har problemer med at gå eller andet.

Man kan også om natten få taget en test eksempelvis på vej hjem fra arbejde, hvis det er det man ønsker. Det koster dog lidt mere end de normale 129 kroner.

På sigt vil Kasper Jensen også gerne kunne tilbyde pcr-test, men for nuværende er det kun lyntest.

Ktest tilbyder også at køre ud til virksomheder, som måtte have behov for at få testet sine medarbejdere.