Efter kaos med pcr-test: Nu laves systemet helt om

Mathias Nielsen

157 uger siden

|

20/12/2021
Indland
Foto: Sebastian Gollnow/DPA/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Gollnow/DPA/Ritzau Scanpix
Presset på landets testcentre er blevet for stort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er i kølvandet på den nuværende coronasmitte et stort pres på landets testcentre. Det gælder både lyntest og pcr-teststederne.

Efter udbruddet af Omikron, så har rigtig mange været nærkontakt og dermed været nødsaget til at blive testet.

Da der er er en grænse for, hvor mange pcr-tests man kan analysere pr. dag, så ændres reglerne for, hvornår man må få taget en pcr-test.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Styrelsens for Forsyningssikkerhed mandag. Her skriver de blandt andet:

Vælg kun en PCR hvis:

1:Du har symptomer

2:Du er nærkontakt (4. dags-testen)

3:Du er testet positivt med en hurtigtest eller selvtest

Som konsekvens af testanbefalingerne og for at sikre flest mulige tider til de tre målgrupper, vil det derfor ikke længere være muligt at booke PCR-tider mere end 1 uge frem i tiden på coronaprøver.dk.

Implementeringen af ændringen vil ske fra i dag, og tider som allerede er booket i systemet, vil ikke blive annulleret.

Hvis du har booket tid til PCR-test, men kan nøjes med en hurtigtest eller selvtest, så annuller gerne din PCR-tid, for mange har behov for PCR-test i disse dage.

På grund af den store efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefaler myndighederne nu, at nære kontakter kun PCR-testes på 4. dagen, og i stedet på 6. dagen bliver hurtigtestet.

Hvis man gerne vil testes, men er uden for de 3 grupper, så anbefaler styrelsen selvtest eller en lyntest, som også anbefales, hvis man gerne vil have et gyldigt coronapas.