Kan det virkelig passe? Fire ud af ti danskere er ikke imod butikstyveri

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

10/12/2024
Indland
Foto: Keld Navntoft
Foto: Keld Navntoft
Hele 10 procent af de adspurgte mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Antallet af butikstyverier i Danmark fortsætter med at stige markant.

Prognoser for 2024 peger på, at der vil blive anmeldt næsten 28.000 butikstyverier, hvilket er en stigning på ca. 13 procent sammenlignet med det hidtidige rekordår, som var 2023.

Inden for de sidste to år er butikstyverierne steget med over 60%.

Den stigende kriminalitet afspejler sig også i danskernes holdninger.

Sådan skriver DSK i en pressemeddelelse.

Der er desværre sket et gevaldigt skred i moralen.

Ifølge en undersøgelse fra Trygfonden tidligere i år beskrives udviklingen som et ”skred i lovmoralen”.

DSK’s egne tal bekræfter desværre udviklingen. Tallene viser, at butikstyveri accepteres i højere grad end andre former for tyveri, hvilket kan være en del af forklaringen på de stigende antal anmeldelser.

”Vi står over for en udfordring, der ikke kun handler om butikstyveri som sådan, men også om en bredere accept af butikstyveri og hæleri i samfundet. Der er desværre sket et markant skred i forhold til, at denne form for kriminalitet kan tolereres, i højere grad end tidligere,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.

”DSK gennemførte i slutningen af oktober undersøgelse med fokus på at kortlægge danskernes syn på butikstyverier og hæleri. Undersøgelsen viste, at hele 39 pct. af danskerne – altså næsten fire ud af ti – ikke er fuldkommen afvisende over for butikstyveri og det er jo helt galt og den holdning rammer i høj grad vores købmænd, som økonomisk må bære byrden,” siger Jannick Nytoft.

En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.