Kan det virkelig passe? Birthe kjær afslører hvad hun har tjent

Liva Høyberg

31 uger siden

|

08/04/2024
Indland
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Birthe Kjær er et levende bevis på at talent kombineret med hårdt arbejde og en smule sparsommelighed kan føre til utrolige resultater.

Dagens topnyheder

For mange danskere er sange som “Pas på den knaldrøde gummibåd” og "Vi maler byen rød” klassikere, nogen vi alle nynner på farten, og kan skråle med på. 

Under de gyldne spotlys og fortryllende melodier har Birthe Kjær, med sin karakteristiske stemme og ikoniske hits, indtaget en særlig plads i dansk popkultur.

Langt fra de glitrende scener og de store honorarer, som kendetegner hendes karriere i dag, startede Kjærs musikalske rejse i Århus.

Som 12-årig var hun en tredjedel af 'Sunshine Trio', hvor hun sammen med to drenge underholdt gæsterne på restaurant Varmen.

Den første kontrakt, et klenodie hun stadig gemmer på, afslører de spæde skridt af en fremtidig stjerne.

Den dag i dag står Birthe Kjær som et vidnesbyrd om, at talent kombineret med hårdt arbejde og en smule sparsommelighed kan føre til utrolige resultater.

Hendes historie er en hyldest til de ydmyge begyndelser, der former de største talenter og minder os alle om, at ingen drøm er for stor, hvis man tør at forfølge den.

Kjær deler med et smil, hvordan denne tid ikke kun var en lektion i musik, men også i økonomi.

"Jeg har stadig den første kontrakt fra Restaurant Varmen i Århus. "Vi fik 60 kroner per job og så tre sodavand og tre stykker smørrebrød," husker Kjær, hvis tidlige oplevelser på scenen var langt fra glamouren i hendes senere år. 

"vores impresario fik 20 procent, så vi tre skulle dele 48 kroner minus transporten derhen. Så jeg fik 16 kroner og en sodavand." Disse ord indfanger essensen af en tid, hvor drømme og virkelighed stod side om side, og hver krone var et skridt nærmere drømmen.” Fortæller Birthe Kjær

Trioen blev betalt 60 kroner for et job, hvorfra der skulle trækkes udgifter til manageren og transport, hvilket efterlod dem med småpenge og lidt forfriskninger som belønning for deres indsats.