Joachim B. Olsen med vild udmelding: Vil gøre hårde stoffer lovlige

Emil Ryttergaard

353 uger siden

|

16/03/2018
Indland
Joachim B. Olsen har en meget overraskende holdning til Foto: Scanpix
Joachim B. Olsen har en meget overraskende holdning til Foto: Scanpix
Det er skal være fuldt ud legalt at benytte sig af hårde stoffer, mener Joachim B. Olsen i en overraskende udmelding.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid lige nemt at få klare svar fra politikere uden brug af spindoktorer, journalister eller andre former for medier, der kan være med til at skævvride præcis hvilke holdninger en politiker måtte have.

Men i onsdags kunne mange danskere få en helt uspoleret adgang til at stille Liberal Alliances politiske ordfører Joachim B. Olsen spørgsmål via det sociale medie Reddit, der jævnligt laver et arrangement kaldet Ask Me Anything (spørg mig om hvad som helst, red.).

Og her kunne Joachim B. Olsen dele sin egen personlige holdning til vigtige politiske emner, herunder hårde stoffer, hvor den tidligere kuglestøder har en meget markant holdning, skriver Ekstra Bladet.  

- Jeg (går) ind for en komplet legalisering af euforiserende stoffer. Jeg går ind for en legalisering af det hele, lød det fra Joachim B. Olsen, der uddybede sit standpunkt:

- Lad mig slå fast, at euforiserende stoffer er farlige og at man løber en risiko, når man tager dem. Men krigen mod stoffer har været en katastrofe, som har gjort langt mere skade end gavn. Man har simpelthen valgt en strategi, som er dømt til at slå fejl og endda gøre problemerne større. Det er et klassisk eksempel på, at man politisk går til et problem med følelserne, istedet for hjernen. Det er ret tragisk, lyder det fra den politistiske ordfører.

Men den holdning møder bestemt ikke opbakning hos Konservative, der deler regeringsmagten med Liberal Alliance.

- Det er jo en alvorlig ting, vi taler om. Det er unge mennesker, som får ødelagt deres liv. Det er et kæmpe problem, og jeg kan slet ikke få øje på at en legalisering skulle afhjælpe noget som helst.

- Så absolut nej til legalisering af euforiserende stoffer. Der skiller vandene, siger Konservatives sundhedsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, til Ekstra Bladet.

 

Efter sin kontante udmelding har Ekstra Bladet forsøgt at få en uddybbende kommentar fra Joachim B. Olsen, men uden held. 

Mand kører fra bilforretning i spritny Porsche: Da politiet ser, hvad han gør 10 minutter senere, falder hammeren