Janni Pedersen deler stor nyhed: Har fået nyt job på TV 2

Kamille Isaksen

54 uger siden

|

17/11/2023
Indland
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Nu kan den anerkendte TV2-vært skrive sit nye bijob på CV'et.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at 55-årige Janni Pedersen har været kendt i mange år.

Det skyldes blandt andet hendes rolle hos TV 2, hvor hun har gjort sig til som nyhedsvært på TV 2 News og vært på "Go' Aften LIVE". Og nu har hun fået et nyt og spændende bijob på kanalen.

Det afslører hun på sin Instagram-profil.

"De spurgte mig for et par måneder siden, om jeg ville være med til at udvikle en ny krimipodcast. Et par gode chefer fra TV2," skriver Janni Pedersen indledningsvist i et opslag og fortsætter:

"Det ville jeg i den grad. Og nu er den ude, vi har fået taget fine billeder, og jeg er superglad for at være en del af et fint hold."

I opslaget afslører hun samtidigt, at hun får selskab af forfatter og tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet, Carsten Norton.

Janni Pedersen og Carsten Norton har kendt hinanden i mange år, og nu udkommer de altså hver torsdag på TV 2s krimipodcast, 'Skyggesiden', med en aktuel krimihistorie, som de sætter i perspektiv.

"True crime i godt selskab med et par værter, der ved, hvad vi taler om," slutter hun.

Du kan finde link til podcasten her.