Især i disse dage glemmer bilisterne vigtig detalje: Koster 1000 kroner i bøde

Nicolai H

1 minut siden

|

20/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vil du undgå en uheldig bøde, bør du holde særligt øje.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag morgen byder igen på tæt tåge og dis flere steder i landet.

DMI advarer om nedsat sigtbarhed, hvilket betyder, at bilisterne skal være ekstra opmærksomme, når de sætter sig bag rattet. Og ifølge instituttet vil det uklare udsyn gentage sig igen lørdag og søndag.

Især én ting er vigtig: Nærlyset. Hvis det ikke er tændt, kan det nemlig koste en bøde på 1000 kroner.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Men ikke alle bilister får husket den vigtige detalje. Mange moderne biler er udstyret med en automatisk lyssensor, som fungerer glimrende i mørke, men som kan svigte under tågede forhold.

Det betyder, at selvom du som bilist føler dig sikker på, at lyset er tændt, så er det måske ikke tilfældet.

Gør-det-selv eller professionel hjælp

Peter Mathiasen, kørelærer fra Køreskolen Midt/Vest, har tidligere forklaret, at den automatiske lyssensor i mange nyere biler ikke kan registrere dårlig sigtbarhed på samme måde som mørke.

"De fleste nye biler i dag har en auto-funktion. Og den fungerer også fint, når det er mørkt, men den fungerer ikke, når der er tåge," siger han og understreger vigtigheden af manuelt at tænde nærlyset i tåge.

For dem, der vil sikre sig, at lysene fungerer optimalt, er der teknologisk hjælp at hente. Mekaniker Morten Hansen fra Mejdal Auto forklarer, at der findes to måder at få styr på bilens baglygter, hvis de ikke automatisk tænder sammen med nærlyset.

Nogle biler kræver en omkodning af lyssystemet, mens andre har brug for et nyt sæt, der aktiverer baglygterne. Begge løsninger er relativt hurtige – alt fra 15 minutter til et par timer. Selvom den ene løsning er billigere end den anden, er begge metoder effektive.

Tågede dage som dem, vi oplever for tiden, får ofte bilister til at reflektere over deres lyskilder.

"De kommer tit i kølvandet på, at der har været sådan nogle dage med tåge. Der får de lige en reminder ved, at de ikke kan se dem foran, og så tænker de, at de nok heller ikke selv har lys på," forklarer Morten Hansen.

Og hvis alt andet glipper, kan den mest lavpraktiske løsning være et simpelt klistermærke på instrumentbrættet med den evigt relevante påmindelse: "Husk baglyset!"