I 2023 grænsehandlede danskerne for et tocifret milliardbeløb, hvoraf dagligvarer udgjorde op mod halvdelen.
Det viser, at mange danskere fortsat foretrækker at tage turen til lande som Tyskland og Sverige for at købe større mængder varer til lavere priser.
Især nydelsesmidler som slik, alkohol og tobaksprodukter er populære varer.
Ifølge en undersøgelse, som Norstat har udført for DSK, bekræfter næsten halvdelen af de adspurgte danskere, at deres forbrug af slik og alkohol stiger på grund af grænsehandlen.
Tendens er mest udtalt blandt unge i alderen 18-29 år, hvor hele 75 procent rapporterer, at grænsehandlen fører til et højere forbrug af netop slik, tobak og alkohol. Til sammenligning er det kun 24 procent af de 70+-årige, der oplever samme effekt.
”Vores undersøgelse viser, at netop de unge er de mest tilbøjelige til at grænsehandle spiritus og tobaksprodukter. Mere end hver tredje i aldersgruppen 18-29 år bruger grænsehandlen til at købe spiritus, mens over en ud af otte køber tobaksprodukter. Det er derfor vigtigt at vi tænker vores grænsehandel ind i de forebyggelsesplaner som der fremlægges. Det er på ingen måde vejen frem blot at hæve afgifterne, da det blot vil flytte en betydelig del af handlen til butikker i Tyskland og Sverige,” siger adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft i en pressemeddelelse.
Grænsehandlen bidrager yderligere til danskernes allerede høje forbrug af slik. Ifølge Fødevarestyrelsen er danskerne verdensmestre i at købe slik, med et årligt forbrug på 12 kg slik og 87 liter sodavand per person. Sammenlignet med de officielle kostråd, der anbefaler maksimalt fem håndfulde snacks om ugen, overskrider langt de fleste børn og voksne i Danmark denne grænse markant.
”Der er brug for at tænke i helheder, og på baggrund af vores analyse, så mener vi, at der er behov for at sætte grænsehandlen under lup og tage politiske tiltag for at reducere danskernes forbrug af usunde varer. DSK foreslår derfor følgende initiativer,” siger Jannick Nytoft.
Oprydning i de danske punktafgifter, herunder afgifter på chokolade og kaffe, for at gøre danske butikker mere konkurrencedygtige i forhold til grænsehandlen.
Indførelse af strengere EU-regler for, hvor store mængder sundhedsskadelige varer der kan indføres på tværs af grænser, med en sænkning af grænsen for indførsel af cigaretter fra 800 til 200.
Øget fokus på grænsehandlens omfang og konsekvenser, herunder en mere præcis kortlægning af danskernes grænsehandel i Sverige, som er undervurderet i de nuværende beregninger.
Grænsehandelens indflydelse på folkesundheden er tydelig, og det er nødvendigt at handle nu for at begrænse dens skadelige effekter på danskernes helbred.
