Ibrahim og kollega overværede hadforbrydelse i Bilka: Så tog de sagen i egen hånd

Nicolai Busekist

195 uger siden

|

28/03/2021
Indland
Foto: Facebook/Ibrahim El-Hassan
Foto: Facebook/Ibrahim El-Hassan
Ibrahim var vidne til en hadforbrydelse på sin arbejdsplads. Modsat andre tilstedeværende så han ikke blot til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I et opslag på Facebook fortæller Ibrahim El-Hassan om en ubehagelig situation, som han var vidne til i Bilka, hvor han arbejder.

Her fortæller han, at han blandt den store menneskemængde i supermarkedet får øje på en ung muslimsk kvinde med sin søn. Ved siden af kvinden stod et ældre danske ægtepar. Ifølge Ibrahim kunne han fornemme, at der ikke var god stemning mellem ægteparret og den unge kvinde, hvorfor han besluttede sig for at holde øje med dem. 

Det viste sig at være en god idé, for få sekunder efter bliver han vidne til, at den ældre danske kvinde slår ud efter den muslimske kvinde. 

"Korte sekunder efter oplever jeg, at den ældre danske kvinde langer ud med armen efter den muslimske kvinde og slår hende voldsomt ved hovedet omkring tørklædet. Den stakkels kvinde når at reagere ved at skubbe kvinden væk, og i selvsamme sekund kunne jeg se tårerne trille ned af hendes kinder," skriver han. 

Ingen af de tilstedeværende personer reagerede på episoden, men Ibrahim besluttede sig at skynde sig derover. Højlydt spurgte han den ældre kvinde om, hvad hun dog havde gang i. Hertil svarede hun: "Amen hun har jo ikke mundbind på," ifølge Ibrahim. Dernæst bevægede hun sig væk med sin mand. 

Fritaget for mundbind

Herefter rettede Ibrahim sit fokus mod den grædende kvinde, der fortalte, at hun var fritaget for brug af mundbind.  

Ibrahim kunne også se, at hendes lille søn var meget chokeret, og som følge af det store chok ikke helt havde forstået, hvad der var sket. Ibrahim blev stående hos kvinden, indtil sagen var anmeldt. Desuden er han rystet over, hvor få personer, der lod til at være interesseret i, om kvinden var OK. 

"Jeg blev stående sammen med hende, tilkaldte butikslederen og politiet, og vi anmeldte det ældre ægtepar. Inden vi nåede til anmeldelsen kom 3 ud af minimum 30 personer forbi og spurgte, om kvinden var okay. Dét i sig selv er enormt tankevækkende," skriver han.

Ibrahim beskriver selv episoden som noget af det værste, han har været vidne for. Desuden giver han udtryk for, at mundbindskravet har medført, at mange er begyndt at agere som 'coronapoliti'. I forlængelse af dette skriver han, at hans oplevelser er, at disse folk tillader sig mere, hvis der er tale om personer med minoritetsbaggrund. 

"Det lyder utrolig helteagtigt, men det var noget af det værste jeg har været udsat for. Som følge af mundbindskravet oplever vi en stigende diskrimination fra folk som tror, at de er et coronapoliti. Og mine oplevelser er, at coronapolitiet tillader sig mere, når der er tale om borgere med minoritetsbaggrund," skriver Ibrahim. 

Til slut skriver han, at han fik det indtryk, at kvinden er stærk efter omstændighederne, og at han mener, at det er 'fuldstændig uacceptabelt'.