Vaccineproducent vil nu vaccinere børn og babyer

Jakob A. Overgaard

195 uger siden

|

28/03/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Indtil videre har holdningen været, at børn og babyer ikke skulle have en vaccine. Det vil vaccineproducent nu lave om på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det drejer sig om Pfizer, der er producent af den ene vaccine, der er blevet godkendt i Danmark. Producenten er allerede i gang med de første forsøg for at sikre sig, at deres vaccine kan tages i brug, hvis der på et tidspunkt bliver brug for det.

I alt planlægges der med forsøg på 4.500 børn, og de første vaccineforsøg på børn er allerede gennemført.

Ikke i Danmark

Indtil videre skal danske børn dog ikke stikkes. Der er stadig ikke konsensus i forhold til, hvor meget børn smitter, ligesom der ikke er data til at sikre, at der ikke er nogen langsigtede bivirkninger, hvis børn skulle have en vaccine.

Den danske bekymring deles dog ikke af amerikanske eksperter, der mener at en vaccine til børn skal være en del af strategien for at opnå flokimmunitet. Hvis børnene vaccineres, så vil en genåbning af skolerne blive en del lettere, og derved kan man hurtigere reducere risikoen for at sygdommen spreder sig.

"Omkring 80 procent af befolkningen skal vaccineres for, før vi opnår flokimmunitet. Andelen af børn under 18 år udgør 23 procent af befolkningen, derfor bliver det svært at opnå flokimmunitet uden at vaccinere børnene," fortæller Emily Erbelding, professor i infektionssygdomme ved National Institutes of Health, til New York Times.

I USA er 260 børn døde af coronavirus, mens 3,3 millioner har været testet positive.