I dag træffer Folketinget en beslutning, der potentielt kan redde menneskeliv, men uden tvivl vil skabe voldsom debat blandt borgerne.
Hele tilgangen til organdonation i Danmark skal nemmes have tommel op eller ned fra landets politikere.
Regeringen foreslår at indføre en ny model kaldet "blødt aktivt fravalg," der automatisk registrerer alle voksne som organdonorer, medmindre de aktivt vælger fra.
Men modellen møder modstand, blandt andet fra Etisk Råd, der advarer mod utilsigtede konsekvenser.
Advarer om konsekvenserne
Overfor B.T. udtrykker Etisk Råd bekymring over, hvordan ændringen kan påvirke tilliden til staten. I deres udtalelse frygter rådet, at nogle borgere kan få fornemmelsen af, at deres krop automatisk tilhører staten:
“Vores anbefaling er at fastholde en model, hvor organdonation bygger på et aktivt valg,” lyder det fra rådet, der tidligere har påpeget lignende betænkeligheder i et høringssvar.
På trods af advarslerne forventes Folketinget at vedtage forslaget i løbet af dagen.
Hvad ændrer sig?
Med de nye regler bliver alle danskere over 18 år registreret som organdonorer. For at bekræfte donationen skal man dog aktivt tilkendegive sit valg i donorregistret. Hvis man ikke tager stilling, vil pårørende fortsat blive hørt i tilfælde af, at en beslutning skal træffes.
Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) ændrer loven ikke ved individets ret til selvbestemmelse:
“Vi vil hver især naturligvis fortsat fuldstændig selv kunne bestemme, om man ønsker at donere sine organer,” siger hun til B.T.
Ministeren peger desuden på udenlandske erfaringer, der ifølge hende ikke viser tegn på, at en sådan model vil skabe færre organdonorer.
Et spørgsmål om liv og død
Behovet for organdonation er tydeligt: Sidste år mistede 28 mennesker livet, mens de stod på venteliste. Regeringen håber, at den nye model kan øge antallet af tilgængelige donorer og dermed redde flere liv.
