Holdte udkig og slog til: Nu efterlyser politiet ham

Julie Møller

231 uger siden

|

17/07/2020
Indland
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
Politiet beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for at have begået tyveri i Rema1000, Silkeborgvej i Them.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag den 13. juli 2020 stjal en mand 6.500 kroner fra kassen i Rema1000 på Silkeborgvej i Them.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi, der beder om offentlighedens hjælp til at identificere manden.

Billede af den efterlyste. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Han stillede sig først i forretningens vindfang, og da han kunne se, at kasselinjen var ubemandet, løb han ind og åbnede kassen, stjal pengene og løb straks fra stedet over mod SuperBrugsen på modsatte side ad gaden.

Politiet beder om hjælp

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu billeder af gerningsmanden i håb om, at vidner enten kan genkende gerningsmanden eller har set, hvor han flygtede hen.

Billede af den efterlyste. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Eventuelle henvendelser herom kan rettes til telefon 114. Oplys gerne sagens journalnummer ved henvendelse i sagen, 4100-75553-00002-20.