Sådan tjekker du om dit håndsprit virker

Julie Møller

231 uger siden

|

17/07/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der har været mange historier om håndsprit, der ikke fungerer og kan smides direkte i skraldespanden. Men der findes et par smarte tricks til at tjekke om dit håndsprit virker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Coronakrisen har ramt hårdt.

Virussen har spredt sig hurtigt, men en af de måder, man har kunne forsøge at undgå smitten er via god håndhygiejne og ved at bruge håndsprit.

Netop den massive efterspørgsel efter håndsprit har betydet, at mange er gået ind på dette marked og er begyndt at sælge håndsprit. Men hvordan kan du som forbruger vide, at det håndsprit du har købt med hjem reelt virker? 

Det skal du kigge efter

Der findes ikke en liste fra Miljøstyrelsen over godkendt håndsprit, da det ikke er muligt at lave, da alle produkter ikke er godkendelsespligtige og etiketter ændres hele tiden. Det oplyser Miljøstyrelsen.

Men der er nogle generelle retningslinjer, som man som forbruger kan kigge efter.

Det er f.eks. godt at kigge efter om produkterne er alkoholbaserede, samtidig er sprit af isopropanol godt at kigge efter i produkter, og der skal stå, at det virker mod virus. Det er ikke nok. at skrive, at det er bakteriedræbende, skriver styrelsen. 

Statens Serum Institut anbefaler, at håndsprit skal indeholde 70-85% alkohol for at det virker imod virus. 

Hvis du er i tvivl, om det håndsprit du har købt virker mod virus, så kan du holde dig orienteret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Herinde opdaterer de løbende listen over tilbagekaldte produkter, også hånddesinfektion.

En anden måde at undersøge dit håndsprit på er ved at kigge på konsistensen. Det forklarer en artikel på News.com. Trænger det hurtigt ind eller bliver det ved med at klistre og fedte? Hvis sidstnævnte er tilfældet, så kan det tyde på, at det er for meget gel og for lidt alkohol i produktet.