Her kan du få Danmarks største hotdog: Har været tre år undervejs

Mathias Nielsen

115 uger siden

|

05/02/2023
Indland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
På en fynsk grillbar kan du få en gigantisk hotdog, som sætter alle andre hotdogs til vægs - både i størrelse og vægt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ristet hotdog er en ganske populær spise blandt danskerne. Det må siges at være håndmad, som man lige kan tage i hånden og spise.

Det er dog ikke tilfældet, hvis du lægger vejen forbi grillbaren Banjos i Odense. Her kan du få hvad der formentlig er Danmarks største og længste ristede hotdog.

Den vejer over to kilo, og den er én meter lang.

- Vi har altid været lidt utraditionelle hos Banjos. Det handler hovedsageligt om at gøre mennesker glade. Der har været smil på alles læber i dag, og det er løn nok i sig selv, siger ejer Søren Bersang Rasmussen til TV 2.

Som man nemt kan forestille sig, så er det noget af en krabat at komme igennem. Faktisk er den også ret svær at lave, hvorfor den har været hele tre år undervejs.

Ifølge Søren Bersang Rasmussen, så har udviklingen af den enorme hotdog kostet megen tid og kræfter for grillbaren, som både har skulle slås med slagter og bager for at få fremstillet den specielle pølse og tilhørende hotdogbrød i sådan en størrelsesorden.

Det har nemlig krævet specialfremstillede plader til at bage så lange pølsebrød, uddyber han.

- Slagteren var nok den værste, for det tog omkring et halvt års tid. Jeg fik til sidst overtalt ham til at lave pølsen i denne længde.

Lørdag var der så premiere, og her havde otte modige mænd i dagens anledning også lagt mavesæk til for at teste, hvem der kunne spise mest af de voldsomme mængder af hotdogbrød, agurkesalat og remoulade på bare ti minutter.

En vild udfordring, som Dennis Hammershøi fra Otterup blev vinderen af efter at have slugt næsten hele krabaten på over to kilo.

Den enorme hotdog bliver ikke en fast del af sortimentet, men vil kunne købes ved særlige lejligheder, fortæller ejeren af Banjos.

En almindelig ristet hotdog koster 42 kroner, mens kæmpeudgaven har en pris på 325 kroner.

Ads by MGDK