Når vælgerne i Grønland sætter deres kryds, plejer det politiske landskab at være relativt stabilt.
Men ved det netop overståede valg blev der vendt op og ned på magtbalancen.
Det liberale oppositionsparti Demokraterne har sikret sig en historisk valgsejr og er nu det største parti i Inatsisartut, det grønlandske parlament.
Det skriver bl.a. Ekstra Bladet og Presse-fotos.dk.
Efter at de sidste stemmer er talt op, står Demokraterne – eller Demokraatit, som partiet hedder på grønlandsk – til at have fået hele 29,9 procent af stemmerne. Ved sidste valg i 2021 lå partiet på blot 9,1 procent.
Det er altså ikke bare en fremgang – det er en massiv magtdemonstration fra vælgerne.
Politisk forandring med et nyt ansigt i front
Bag valgsuccesen står partileder Jens-Frederik Nielsen, en 33-årig politiker, der nu skal navigere partiet gennem et politisk landskab, der forandrer sig i rekordfart. Under en partilederdebat natten til onsdag var han både glad og ydmyg over resultatet:
"Selvfølgelig er vi glade, men vi er opmærksomme på, at folket har givet os et stort ansvar," sagde han ifølge avisen Sermitsiaq.
Og ansvar er der nok af. For samtidig med Demokraternes store triumf har Grønlands to regeringspartier, Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut, oplevet markante tilbageslag. Det gør forhandlingerne om en ny regering mere åbne end nogensinde.
Selvstændighedsspørgsmålet deler vandene
Ét emne har fyldt særligt meget i valgkampen: Grønlands selvstændighed.
På den ene side står partier som Naleraq, der ønsker en hurtig løsrivelse fra Danmark. På den anden side står Demokraterne, som har en mere pragmatisk tilgang.
Partiets valgprogram beskriver selvstændighed som det "endelige mål," men insisterer samtidig på, at det skal ske gennem en langsigtet køreplan i samarbejde med Danmark. Det står i skarp kontrast til de mere nationalistiske kræfter i grønlandsk politik.
Med et stærkt mandat i ryggen og et politisk landskab i opbrud kan Grønland være på vej mod store forandringer – spørgsmålet er nu, hvor hurtigt det skal gå.
