Den evigt populære danser, Silas Holst, har gennem tiden trukket et hav af overskrifter.
Og denne historie er ingen undtagelse.
Nu løfter han nemlig sløret for endnu en stor nyhed - nærmere bestemt et nyt nyt familiemedlem - der bringer ekstra glæde og kærlighed til hans hjem.
På Instagram deler han nyheden, at en charmerende 15 ugers gammel fransk bulldog ved navn Dalton, nu er en del af Holst-familien:
"Mød Dalton! Nyeste medlem af familien. 15 ugers lækkerhed, som nu er vores," skriver Silas med stor begejstring i sit opslag, hvor der også er et billede af Dalton, der poserer stolt i sofaen.
Du kan se opslaget og den lille hund i bunden af artiklen.
Dalton, der er sort med en karakteristisk hvid plet på brystet, har allerede stjålet hjerterne hos Silas Holst og hans familie, men i den grad også hos danserens mange følgere, der er helt oppe at køre over tilføjelsen af den lille hund.
"Wow så nuttet", "Hvor er han sød" og "Så meget kærlighed, elsker når ørene ikke er helt fundet på plads endnu" er tre af de mange kommentarer, som Silas Holst har fået på sit første opslag af den lille hund.
Begejstringen er altså ikke til at tage fejl af - hverken hos Daltons nye ejer eller hos dem, der har set ham via opslaget.
For fem år siden mistede Silas Holst sin tidligere hund, Batman, som gik bort i foråret 2019 i en alder af syv år. Men nu er rollen som familiens hund igen blevet fyldt ud.
Du kan se Silas’ opslag her.