Helt vildt: Gratis strøm store dele af dagen

Henrik Rothenbücher

110 uger siden

|

11/11/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der vil være mange timer i løbet af dagen, hvor strømmen i din stikkontakt er gratis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er blandt de danskere, der har en flexaftale på dit strømforbrug, så vil du klappe i hænderne over prisen i dag.

El-prisen er nemlig gratis store dele af dagen i dag.

Fra klokken 02.00 i nat gik prisen på den rene el ned i 0 kroner, og sådan vil den være mange timer i løbet af dagen. Lige nu lyder prisen på den rene el blot på 0.03 kroner, men dette er naturligvis uden moms og afgifter.

Fra nu og indtil klokken 16.00 vil prisen på den rene el ligge mellem 0.03 kroner og 0.05 kroner, og klokken 20.00 vil den så falde igen, så prisen på den rene el vil være gratis.

Desværre er det ikke ensbetydende med, at det er helt gratis for dig, hvis du tænder din stikkontakt. Prisen på en kWh er nemlig sat efter prisen på strøm, men derudover også transport, moms og afgifter.

Det betyder, at det billigste tidspunkt på dagen er fra 20.00 til 24.00, hvor den samlede pris på 1 kWh ligger på 1.31 kroner. Det er stadig enormt billigt.

Den lave pris skyldes blandt andet, at det blæser voldsomt i disse dage, og det er altså godt for dig, hvis du har planer om at skulle starte din opvasker, din vaskemaskine, eller måske lade din elbil.

Hvordan er prisen på el i morgen

I skrivende stund er det ikke muligt at se prisen på strøm i morgen. Det vil først være muligt fra klokken 13.00.

Du tænker måske, at strømmen næppe kan blive billigere, men det kan den faktisk godt. Det er sket flere gange før, at prisen på el er negativ. Kort sagt betyder det faktisk, at du bliver betalt for at bruge strøm.

Grundet afgifterne og moms får du dog penge, men til gengæld vil det blive trukket fra den pris, du betaler i afgifter og moms, så alt i alt vil prisen pr. kWh blive billigere.