Fredag aften i juni begyndte som en hvilken som helst anden.
Helene Linde Schiøler sagde farvel til sin 18-årige datter Laura, der skulle til fest med sin kæreste og en gruppe venner.
Det var en af de sommeraftener, hvor ungdommen sprudlede, og fremtiden virkede lys. Men timer senere ændrede alt sig.
Forlygterne fra en bil brød stilheden på grusvejen uden for familiens hjem.
Helene undrede sig over, hvem det kunne være så sent.
Da hun åbnede døren, stod to betjente foran hende med alvorlige miner. Kort efter var hun på vej mod Odense Universitetshospital, da hendes datter havde været ude for en alvorlig ulykke.
Laura var sammen med sin kæreste og to andre unge på vej til fest i en bil.
Hun sad på bagsædet, da føreren mistede kontrollen i et sving uden for Otterup.
Sådan skriver TV 2.
Under retssagen kom det frem, at Lauras kæreste kort forinden ulykken havde bedt chaufføren sætte farten ned.
Føreren havde sænket farten en smule, men ikke nok. Ifølge bilinspektøren var hastigheden stadig for høj i forhold til vejens forløb.
Bilen, der var tungt læsset med fire personer, rullede rundt flere gange, før den ramte nogle store sten. En af dem ramte sandsynligvis Laura i hovedet.
På hospitalet blev Helene og resten af familien vist ind i et venteværelse, hvor en overlæge kort efter gav dem den besked, ingen forælder nogensinde vil høre.
Det var tid til at sige farvel.
Det sidste farvel
Helene lagde sig i sengen hos sin datter og fortalte hende, hvor meget hun elskede hende. Hendes lillesøster gjorde det samme. Sammen tog de afsked.
Laura blev holdt i koma natten over, men næste dag, mens lillesøsteren lå ved hendes side, begyndte blodtrykket at falde. Kort efter var hendes liv slut.
Det er umuligt at beskrive den sorg, der følger med at miste et barn.
Tårerne presser sig stadig på, når hun tænker tilbage på de sidste øjeblikke, hvor hendes yngste datter lå ved sin storesøsters side, lige til det sidste.
Ingen straf kan ændre noget
Retssagen mod bilens unge fører endte med en bøde på 4000 kroner for uagtsomt manddrab. En straf, der for mange kan virke mild, men for Helene betød den ingenting.
"Det var fuldstændig lige meget for mig, hvad han fik af straf. Jeg var i retten, fordi jeg skulle se, hvordan han havde det nu. Hvordan han tog det," siger hun.
Den 19-årige fører erkendte sin skyld og modsatte sig ikke anklagerne. Helene har ondt af ham.
Selvom Laura ikke længere er fysisk til stede, føler Helene stadig hendes nærvær. Hun taler med hende, når hun står i haven og kigger op mod nattehimlen.
