Heldig dansker vinder 5 millioner kroner: Holder fortsat på stor hemmelighed

Emil Martesen

106 uger siden

|

07/12/2022
Indland
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
I en lille, fynsk by blev der for nyligt solgt en Lotto-kupon, der viste sig at være 5.000.000 kroner værd, og der bliver flittigt gættet på, hvem der mon har vundet pengene…

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen står for døren, men julegaverne faldt tidligt i år for den ældre, sparsommelige fynbo, der for nyligt vandt 5.000.000 kroner i Lotto. 

Og i en tid, hvor danskerne kæmper med at få enderne til at hænge sammen, så er der måske plads til større julegaver hos fynboen, og hans kone, der stadig ikke har fattet, at de har vundet. 

Den ældre herrer, har kun fortalt om den store gevinst til de allernærmeste, og han har ikke tænkt sig, at dem, han ikke har sagt det til, selv skal kunne regne det ud. 

Han planlægger nemlig, at holde gevinsten hemmelig, ved i første omgang ikke at bruge af dem. 

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse

“Vi har allerede en bil, huset er betalt og renoveret… men det kan da være, at der bliver lidt til børnene. Det kan godt være, at julegaverne bliver lidt større i år”, afslører han. 

Den ældre mand fortæller også, at han måske vil bruge nogle af pengene til en rejse eller to for ham og konen, men derudover har han ikke store planer – udover at fortsætte, som han plejer. Blandt andet ved at spille Lotto, selv om han reelt ikke har brug for at vinde mere: 

”Jada. De kender mig jo godt nede hos købmanden, hvor jeg plejer at spille Lotto, og det ville jo være underligt, hvis manden pludselig holder op, ikke? Nej, man skal ikke lige afsløre sig. En skønne dag kommer det nok ud, men jeg tror, at der går et stykke tid, inden nogen opdager, at det er mig,” siger den endnu anonyme fynbo.