Han ved, vi leder efter ham: Politiet efterlyser Benjamin i forbindelse med drab på 74-årig

Kamille Isaksen

18 uger siden

|

19/07/2024
Indland
Foto: Københavns Politi
Hvis du ved noget, bedes du kontakte politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Nordvest-kvarter var i går scene for en tragisk hændelse, hvor en 74-årig mand blev dræbt af knivstik. 

Politiet arbejder nu intenst på at opklare sagen og har allerede foretaget en anholdelse.

Men efterforskningen er langt fra afsluttet, og politiet søger nu hjælp fra offentligheden for at finde en mistænkt medgerningsmand.

Københavns Politi efterlyser den 35-årige Benjamin Bade Bentzen, tidligere kendt som Lasse Daugaard Bentzen, som mistænkes for at være involveret i drabet. 

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

Politiet har via deres efterforskning fået grund til at tro, at Benjamin spillede en rolle i forbrydelsen, og vicepolitiinspektør Brian Belling opfordrer ham til at melde sig selv.

Offentligheden opfordres også til at komme frem med oplysninger om hans opholdssted ved at kontakte politiet på 1-1-4.

Signalement af den mistænkte

Benjamin Bade Bentzen beskrives som følger:

  • Mand, 35 år

  • 184 cm høj, almindelig til kraftig af bygning

  • Lys i huden

  • Kort, mørkt hår og skæg

  • Iført blå sweater, sorte joggingbukser med guldskrift "FIGHTX" og sorte sneakers med hvide såler

  • Bar sort skuldertaske og har en tatovering på den ene finger

Du kan se et billeder af Benjamin her:

Foto: Københavns Politi

En 47-årig mand blev anholdt i forbindelse med drabet og vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg, sigtet for drab. 

Politiet har korrigeret en tidligere fejl i oplysningerne om den dræbtes alder, som retteligt er 74 år.