Grusom sag i dansk by: Forældre gav vanedannende smertestillende til deres lille barn

Kamille Isaksen

30 uger siden

|

21/05/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forældreparret skulle eftersigende have givet deres lille datter de vanedannende smertestillende over en længere periode.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man vælger at få et barn, så vælger man også som forældre at passe på barnet, med alt hvad det indebærer. Derfor er det også ekstra forfærdeligt, når det er forældrene, som er skyld i deres barns problemer.

Et alvorligt retsopgør finder lige nu sted i Hjørring, hvor et forældrepar fra Nordjylland står anklaget for at have givet deres lille barn et stærkt vanedannende lægemiddel, Oxycontin. Anklagen lyder på grov og farlig vold mod en værgeløs mindreårig, hvilket kan resultere i fængselsstraffe.

Det skriver B.T.

Anklagemyndigheden, som er repræsenteret af Nordjyllands Politi, hævder, at forældrene i en periode på cirka tre uger gentagne gange dagligt har administreret Oxycontin til deres lille datter. Dette morfinlignende og stærkt smertestillende opioid udsatte barnet for betydelig risiko for alvorlig legemsbeskadigelse, ifølge anklageskriftet.

Oxycontin er kendt for sin stærke vanedannende effekt og anvendes normalt under strenge medicinske kontroller. Anklagemyndigheden argumenterer, at den lille pige udviklede abstinenser som følge af det gentagne forbrug, hvilket krævede medicinsk behandling.

Nordjyllands Politi har fremsat krav om fængselsstraffe for forældrene, da de mener, at handlingerne udgør en særlig farlig vold mod barnet. Retten i Hjørring skal nu vurdere sagen og afgøre, om der er grundlag for at dømme forældrene for de alvorlige anklager.