Når du hører, at statsminister Mette Frederiksen har fået en lønstigning på 263.000 kroner siden 2019, lyder det måske lidt vildt. Det er trods alt tæt på, hvad en SOSU-assistent får om året.
Dansk Folkeparti har da heller ikke holdt sig tilbage med at gøre netop den sammenligning i et opslag på X, hvilket hurtigt har fanget opmærksomheden hos både politikere og borgere.
Men inden vi svinger med gaffelen og faklerne, skal vi lige tage en dyb indånding og se nærmere på, hvad der egentlig ligger bag de mange nuller. For er det virkelig så voldsomt, som det først ser ud?
TjekDet har set på tallene
Lønninger stiger – også for statsministre
Lad os få det på det rene: det er ikke fordi Mette Frederiksen personligt har hævet sin løn.
Politikeres løn – eller vederlag, som det korrekt hedder – reguleres automatisk hvert år.
Og det har intet at gøre med, at nogen sidder og dikterer lønstigninger på kontoret i Statsministeriet. Hvert år stiger vederlaget for ministre i takt med lønudviklingen i den offentlige sektor. Det er altså lidt som en fælles kasse, hvor alle følger med, når lønnen i samfundet stiger.
“Det er den relative stigning, der skal bruges til at sammenligne lønstigninger. Her er det sådan, at ministrene reguleres efter den såkaldte reguleringsprocent på samme vis som andre offentlige lønninger," forklarer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Så hvad betyder det for Mette? Jo, fra 2019 til 2024 har statsministerens løn stille og roligt kravlet op fra 1.574.372 kroner til 1.750.241 kroner – en gennemsnitlig årlig stigning på 2,15 %. Og det er ikke ligefrem noget at skrive hjem om, når man sammenligner med den gennemsnitlige lønstigning på tværs af alle sektorer i Danmark, som har ligget på 2,64 % i samme periode.
Dansk Folkepartis regnestykke – hvad går galt?
Det lyder måske som en okay forklaring, men så kommer twistet: Dansk Folkeparti har nemlig set lidt længere frem i tiden og regnet med lønstigninger frem til 2025.
Og ja, der er en ny faktor i spil her.
I 2025 udløber en midlertidig nedsættelse af ministervederlaget, som blev vedtaget efter finanskrisen i 2010. Det betyder, at statsministerens løn – og alle andre ministres – vil få et ekstra hop i 2026, når nedsættelsen bortfalder.
Det er her, det for alvor bliver tricky, for når DF indregner den fremtidige ændring i deres regnestykke, bliver billedet forvrænget, forklarer Bukh.
“Beløbet er korrekt, ja. Men det er jo også egnet til vildledning for folk, der ikke ved, at der har været en midlertidig nedsættelse i ministervederlaget, og den gennemsnitlige lønstigning derfor vil blive højere, når nedsættelsen bortfalder,” siger han.
Så ja, tallet er teknisk set korrekt, men det maler ikke det fulde billede af, hvad der sker med ministerlønningerne over tid.
SOSU-assistent sammenligningen: Tættere på, men stadig forkert
Og så var der den der sammenligning med SOSU-assistenternes løn.
Ja, det er rigtigt, at en nyuddannet social- og sundhedsassistent tjener omtrent 445.212 kroner om året i den private sektor og 381.228 kroner i den offentlige. Men når Dansk Folkeparti sammenligner det med Mettes lønstigning på 263.000 kroner, er der noget, der ikke helt stemmer. De blander pærer og bananer sammen – eller lønstigninger og årlige lønninger, hvis vi skal være helt præcise.
Det er altså ikke så simpelt, som det bliver fremstillet, og selvom en lønstigning på over en kvart million kroner kan lyde som meget, så er det langt fra den procentvise guldregn, som man kunne tro, når man ser det i forhold til resten af samfundet.
