Det er i dag onsdag den 24. februar, og det betyder også, at det er dagen hvor regeringen endeligt vil melde ud, hvad der kommer til at ske i forbindelse med den 1. marts, hvor de nuværende covid-19-restriktioner udløber.
I går mødtes partiformændene for at forhandle om den kommende genåbning, men de blå partier fik sig en særdeles lang næse.
De fik nemlig ikke lov til at være deltagende ved forhandlingerne særligt længe, før de af Nick Hækkerup fik besked på at forlade forhandlingerne.
Det betyder også, at den større genåbning som flere blå partier havde set frem til, ikke kommer til at finde sted.
Sådan lyder det blandt andet fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen i et opslag på Facebook, mens Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen bekræfter det samme til Ekstra Bladet.
Vil have åbnet mere
Partiformændene for de blå partier lægger ikke skjul på, at de gerne havde set en større genåbning, end den som regeringen lægger op til.
De så gerne, at blandt andet efterskoler og højskoler fik lov at åbne igen, mens de også gerne så, at liberale erhverv som frisører med mere fik lov at åbne op igen.
Når regeringen i dag melder ud, forventes det i stedet, at der vil blive åbnet op for visse detailbutikker, samt en gradvis regional genåbning, hvor blandt andet Bornholm vil kunne nå rigtig langt, da smitten der er væsentligt lavere end resten af landet.