- Lånet er 40 år gammelt, jeg har betalt af på det i mere end 20 år, og jeg skylder stadig en million, selv om jeg går på pension om halvandet år.
Sådan lyder det fra Frank Falentin, der i 1974 lånte 290.000 kroner af den danske statskasse i hvad der dengang var et meget dyrt SU-lån. Men siden er gælden blot vokset astronomisk, skriver Politiken.
Samlet set kommer lånet på under 300.000 kroner til at koste Frank og hans familie over 2 millioner kroner, og det ærgrer ham, da han mener at han har betalt lånet tilbage ad flere omgange.
Bankerne forlangte høj rente til datidens studerende
Da Frank i sin tid optog lånet, var et SU-lån slet ikke det samme, som det er i dag. Dengang garanterede staten blot lånet hos bankerne, men det var bankerne selv, der skulle låne pengene ud til de studerende.
Det førte til enorme rentesatser, og hvor et studielån i dag måske forrentes med 5-6 procent, så var renten for Franks lån 21 procent.
Det er ikke muligt for familien at få afskrevet den resterende gæld, da familien godt kan betale de faste omkostninger ved lånet, og det er Frank og hans familie ikke ene om.
Flere borgere kan sidde i samme gældsfælde
Skat har sammenlagt om imod 4000 inddrivelsessager, hvor borgere skylder gammel studiegæld for sammenlagt 390 millioner kroner. Men det faktiske beløb kan være meget højere, da disse sager kun dækker over misligholdt gæld, og ikke i Franks tilfælde, sager hvor gælden løbende er blevet afdraget.
Annette Wisborg, som er ekspert i gæld og rådgiver borgere med uoverskuelige gældsproblemer i firmaet Hjælp Til Gæld mener ikke, at Frank kan gøre mere i den sag, som landet ligger:
- Det er bare ikke nogen løsning at lade være med at betale. Så snart Skat finder ham i systemerne, så kan Skat jo trække pengene direkte i hans løn, og gælden kan ikke forældes, for forældelsesreglerne er sat på pause, indtil Skats systemer igen fungerer.
