Første sommerprognose fra DMI

Henrik Rothenbücher

240 uger siden

|

15/04/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI er klar med en prognose for den første sommermåned, og det ser ud til at blive meget enten eller. Det hele afhænger af et helt særligt vejrfænomen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vejret er meget skiftende i øjeblikket, og det er skam meget naturligt, da vi er i midten af foråret.

Det betyder dog også, at sommeren begynder at nærme sig, og her har DMI allerede en prognose klar, hvert fald for den første del af sommeren.

I skrivende stund tyder det på et af to scenarier, men der er dog også stor forskel på vejret, alt efter hvilket scenarie vi får.

DMI skriver, at usikkerheden skyldes vejrfænomenet El Nino, som enten vil betyde, at juni vil ligge omkring det den plejer, eller at juni vil blive varmere og mere tør end den plejer.

  1. “Hvis El Niño fortsætter med at være svag i Stillehavet, ser det ud til, at vejret på vores breddegrader bliver mere ustadigt i juni. Det skyldes generelt lavere tryk over Nordeuropa og Skandinavien, som bringer et lavtrykstrug og ustadigt vejr ned over Danmark.” lyder det fra DMI, der fortsætter med det andet scenarie.
     
  2. “Det er dog ikke usandsynligt, at vi går fra en svag El Nino (med varmere vand i dele af Stillehavet), til en La Nina (med koldere vand i dele af Stillehavet), og det vil betyde et markant anderledes vejrbillede over Danmark. I så fald får vi en foretrukken dannelse af blokerende højtryk over Nordskandinavien og lavtryk syd for os. Hvis det sker, vil det give en overvægt af tørvejr og solskin til landet.” skriver de.

Ifølge DMI vil det første scenarie betyde, at temperaturen i juni vil blive nogenlunde omkring normalen, og det samme vil være tilfældet med mængderne af nedbør.

Bliver det scenarie nummer to, så kan vi til gengæld se frem til den første sommermåned, der bliver mere varm og mere tør end den plejer.

I denne uge forventes vejret at blive noget skiftende. Vi vil de fleste dage få mange soltimer, men desværre kommer der også skyer ind i mellem, mens temperaturen ikke kommer over de 14 grader. Gennemsnitstemperaturen forventes at ligge på omkring 10 grader i et stykke tid.