Føj: Fødevarestyrelsen har fundet lort og hår fra mus i bland-selv-slikket hos Bilka

Nils Würtzenfeld

386 uger siden

|

25/07/2017
Indland
Foto: Ritzau/Lasse Kofod
Foto: Ritzau/Lasse Kofod
En kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen har afsløret flere ulækre fund i ét af Bilkas varehuse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når det bliver weekend, forsøder rigtig mange danskere ofte tilværelsen med bland-selv-slik til hele familien.

Der er imidlertid ubehagelige nyheder, hvis man som familie har blandet sit slik hos Bilka i Næstved Storcenter.

Her har Fødevarestyrelsen nemlig gjort et klamt fund i butikkens slikafdeling. Det skriver BT.

Ifølge en kontrolrapport fra den 2. juli i år har man nemlig fundet både hår, snavs og ekskrementer fra mus ved og i supermarkedets bland-selv slik.

I kontrolrapporten konstaterer Fødevarestyrelsen blandt andet:

- Der ligger mange ekskrementer efter mus i området ved ta'selv slikket, nærmere bestemt under inventaret, hvor ta’selv slikket er placeret. Selve inventaret til ta'selv slik fremstår med snavs i form af hår, støv, græsstrå, slikrester, og der var beskidt med støv, snavs, spildt slik og museekskrementer under inventaret.

I kontrolrapporten vurderer Fødevarestyrelsen samtidig, at fundet udgjorde en risiko for kundernes fødevaresikkerhed.

Af samme grund valgte Fødevarestyrelsen efter kontrolbesøget at nedlægge forbud mod markedsføring og salg af bland-selv slik i Bilka i Næstved Storcenter.

Forbuddet ville være gældende, indtil Fødevarestyrelsen ophævede det.

Derudover har Bilka-varehuset modtaget en bøde på 40.000 kroner og en sur smiley.

Samtidig fastslår Fødevarestyrelsen i sin rapport, at Bilka har haft kendskab til musseproblemet siden april, og at man derfor burde have stoppet slik-salget.

Hos Bilka i Næstved erkender man, at man har haft problemer med mus i butikken, men ifølge varehuschef i Bilka i Næstved Storcenter, Morten Kirkbak, så fandt man ikke anledning til at gå drastisk til værks.

- I samråd med skadedyrseksperterne blev varehuset nøje gennemgået, men der blev ikke fundet anledning til at skille inventaret ad i butikken, som er det, der nu har udløst en bøde. Det er vi naturligvis meget ærgerlige over, da vi løbende har orienteret Fødevarestyrelsen om alt, hvad vi foretog os og på ingen måde har sparet på ekstern skadedyrsbekæmpelse, skriver Morten Kirkbak i en mail til BT. 

Læs også: Apple advarer alle med iPhone: Du skal omgående opdatere din telefon

LÆS OGSÅ: Vil du have et pænere smil? Ny forskning afslører at kokosolie bleger din tænder

LÆS OGSÅ: Tab dig nu: Ny receptfri behandling stopper kroppen fra at optage fedt

LÆS OGSÅ: Bliv klar til stranden: Ny teknologi skal gøre det nemt og sikkert at fjerne håret permanent

LÆS OGSÅ: Forskere afslører: Sådan fjerner du poser under øjnene