Fodgænger kørt på Riget: Ramt af politibil

Mathias Madsen

132 uger siden

|

15/06/2022
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En politibil har påkørt en fodgænger, som er blevet kørt på Rigshospitalet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle ved, at man skal være opmærksom og gøre plads, når ambulancer, politi- og brandbiler eller lignende kommer susende med blå blink og udrykning. 

Alligevel sker det desværre nogle gange, at borgere ikke er opmærksomme, eller at redningspersonalet laver en menneskelig fejl, som resulterer i, at der sker en ulykke.

Sådan en ulykke har fundet sted i dag klokken 14:46 i krydset ved Vigerslev Allé og Molbechsvej i Valby. 

Her er en fodgænger nemlig blevet påkørt af en patruljebil, som kørte udrykningskørsel, da han steg ud af en bus.

Foto: Presse-fotos.dk

Det har Københavns Politi bekræftet over for TV2

Ifølge vagtchef Henrik Stormer var patruljebilen på vej med fuld udrykning ad cykelstien til en anden sag, da den påkørte en fodgænger, som netop var steget ud af en bus. 

Foto: Presse-fotos.dk

Det vides ikke hvilken tilstand, fodgængeren er i, men Stormer har udtalt, at vedkommende er kørt på Rigshospitalet. 

Ifølge Presse-fotos.dk er der tale om en mandlig fodgænger, som blev hastet væk fra stedet i ambulance med politieskorte. 

“Der er en politibil, der påkører en person alvorligt. Der er netop afgået en ambulance med eskorte. Personen er steget ud af bussen og bliver ramt af en politibil med udrykning på cykelstien,” har Presse-fotos' mand på stedet tidligere udtalt.

Den involverede politibil er siden blevet tømt for indhold - blandt andet en række våben.

Politiet har tømt den implicerede patruljebil for indhold; blandt andet flere våben / Foto: Presse-fotos.dk

Ansvaret er ikke placeret

Det er endnu for tidligt at placere ansvaret, men Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet underrettet om sagen, som det er standard procedure i sådanne sager. 

DUP  "behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning," står der om DUP på deres hjemmeside.