Flyttede ind i ny lejlighed på Amager: Gjorde rædselsfund

Nicolai Busekist

180 uger siden

|

11/07/2021
Indland
Foto: Google Maps (Ikke et billede af den omtalte lejlighed)
Foto: Google Maps (Ikke et billede af den omtalte lejlighed)
Da en beboer flyttede ind i sin nye lejlighed på Amager, gjorde vedkommende et skrækindjagende fund i sit ene køkkenskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En beboer, der netop var flyttet ind i sin nye bolig på Amager, var i færd med at tjekke køkkenskabe, da vedkommende gjorde et rædselsfuldt fund. Faktisk var der tale om så skrækindjagende et fund, at politiet blev tilkaldt med det samme. 

Mellem de tomme hylder i køkkenskabet, lå der nemlig en stor slange – og det var bestemt ikke en beboer selv havde medbragt. 

"En beboer kigger i køkkenskabet og finder så en cirka en til halvanden meter lang slange, der ligger i køkkenskabet. Det blev beboeren lidt overrasket over. Vedkommende var nemlig sikker på ikke selv at have en slange med," fortæller Henrik Brix, der er vagthavende ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry

Beboeren besluttede at tilkalde Københavns Politi, som kort tid efter rykkede ud til stedet, for at fange det uvelkomne krybdyr. 

Der var ikke behov for at tilkalde en ekspert, da det lykkedes for den fremmødte patrulje at fange krybdyret på egen hånd. Herefter blev den fotograferet, og billederne blev sendt videre til de krybdyrseksperter, som politiet allierer sig med i disse sager. 

Overfor TV 2 Lorry fortæller Henrik Brix, at det var en rottesnog, der blev fundet i køkkenskabet på Amager. Efter fangsten er slangen blevet kørt til opbevaring et sikkert sted. 

Københavns Politi er i færd med at efterforske sagen, hvilket selvfølgelig indebærer, at de forsøger at finde frem til slangens ejermand. I denne forbindelse har de været rundt at forhøre sig hos de øvrige beboere i opgangen, men indtil videre har dette ikke kastet noget af sig. 

Derfor opfordrer de også folk, der mangler en rottesnog til at melde sig. I og med, at ejermanden endnu ikke har meldt sig, er fremtiden for rottesnogen uvis. 

For tiden opholder den sig på et terrarie, hvor den vil være, indtil man forhåbentligvis finder frem til den retmæssige ejer af slangen, som herefter kan hente den.