Nu skal Christian Eriksen hjem

Henrik Rothenbücher

180 uger siden

|

11/07/2021
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere italienske medier melder, at Christian Eriksen skal hjem til Italien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I morgen er det præcis en måned siden, at Danmark spillede deres første kamp ved EM 2020, og dermed også en måned siden, at Christian Eriksen pludselig faldt om på banen.

Heldigvis blev Christian Eriksen vækket til live igen, og i dag har han det godt, trods det var nødvendigt med en operation, hvor han fik indopereret en hjertestarter.

Siden Christian Eriksen blev udskrevet fra Rigshospitalet, har han været i Danmark. Her har han hygget sig med sin familie i Odense, mens det også er blevet til et par ture rundt i landet.

Nu er tiden dog kommet til, at Christian Eriksen skal hjem. Turen går nemlig til hjemmet i Milano.

Det skriver flere italienske medier.

Christian Eriksen vil i forbindelse med turen til Italien besøge sin klub Inter Milan, hvor han skal hilse på truppen men også gennemgå diverse medicinske tests.

Det vides endnu ikke, om Christian Eriksen kan fortsætte karrieren i den italienske liga, hvor det ikke er tilladt for spillere at spille med en pacemaker, som Christian Eriksen har fået indopereret.

Da Inter Milan spillerne mødte ind til dagens træning, var det med et massivt fremmøde af fans, der stod og skrålede Eriksens navn ved træningsanlægget.

Det kan du se her: