Du kan risikere store forsinkelser på din køretur her til morgen, hvis du kommer kørende i det jyske.
Politiet har nemlig meldt om store ulykker på Herningmotorvejen grundet glatføre, og det har nu resulteret i, at motorvejen er spærret i begge retninger.
Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer folk til at finde alternative ruter, da trafikken i øjeblikket står fuldkommen stille.
"Flere glatføreuheld på Herningmotorvejen omkring Pårup. Motorvejen spærret i begge retninger. Kør forsigtigt og efter forholdene. Find evt. alternativ rute." lyder det fra vagtchefen.