Flere års ventetid er nu slut: TV 2-megahit vender tilbage i 2025

Nicolai H

3 timer siden

|

19/12/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Seerne har ventet på en ny sæson siden 2022. Nu er ventetiden snart slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kærligheden skal ikke lade vente på sig - og nu skal du ikke vente meget længere.

Efter flere års pause vender TV 2’s populære datingshow 'Bachelor' tilbage til skærmene i 2025.

Showet, der tidligere har fået danskernes kærlighed til at blomstre, genintroducerer to mænd som midtpunktet for et romantisk eventyr blandt en stor gruppe kvinder.

Det skriver Her&Nu via. en pressemeddelelse fra TV 2.

Fra kvinder til mænd ved roserne

Mens Bachelorette har domineret de seneste tre sæsoner med kvinder ved styrpinden, er det nu tid til, at mændene igen vælger og vrager blandt de romantiske kvinder.

Underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech hos TV 2 er begejstret over at genoplive konceptet og afslører, at det har været efterspurgt:

“Vores brugere har savnet 'Bachelor', siden det sidst løb over skærmen i 2022. Det forstår vi godt, og derfor viser vi både 'Bachelorette' og 'Bachelor' i 2025. Vi forventer, at de to titler kommer til at supplere hinanden rigtig godt med skiftevis kvinder og mænd ved rose-roret.”

Mere end bare et comeback

Tilbagekomsten markerer ikke blot en gentagelse af fortiden, men en mulighed for at give et opdateret blik på datingscenen i 2025.

Ifølge Strøbech er formatet blevet videreudviklet siden sidste sæson, hvilket lover spænding for både deltagere og seere:

“Det føles helt rigtigt at bringe 'Bachelor' tilbage netop nu, så vores publikum får fornøjelsen af både 'Bachelorette' og 'Bachelor' på skærmen til næste år. Der er sket så meget med formatet, siden vi sidst lavede 'Bachelor', så det bliver spændende at se, hvad der nu sker, når to mænd igen skal stå for roserne, og en stor gruppe kvinder indtager villaen.”

Din chance for kærlighed

Hvis du drømmer om at være en af de to heldige mænd, der vælger blandt en gruppe kvinder, er castingen nu åben.

Kravene? Du skal være single, mellem 25 og 35 år, have tid til at rejse i maj 2025 – og ikke mindst være oprigtigt klar på at finde kærligheden.

Bachelor havde sin debut i Danmark med Casper Berthelsen og Jaffer Janjooa, senere efterfulgt af Philip Geisler Berg og Kasper Skak. Formatet blev hurtigt en seerfavorit, og genkomsten forventes at skabe endnu en bølge af forelskelser – og intriger.

Ønsker du at finde kærligheden for rullende kameraer, kan du tilmelde dig ved at klikke her.