Fjerner aftensmadsfavorit fra hylderne i Rema 1000

Julie Møller

170 uger siden

|

20/09/2021
Indland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Rema 1000 har konstateret, at der er risiko for mug i produkterne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er hverken pizza, burger eller det stolte danske køkken, der er vores favoritkøkken.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro en undersøgelse fra 2020, der viste, at det mexicanske køkken hitter hos danskerne, når der googles favoritretter.

Hos Rema 1000 er man dog lige nu nødt til at fjerne en række tex mex-produkter fra hylderne.

I en tilbagekaldelse fra Fødevarestyrelsen, gør supermarkedskæden opmærksom på, at på grund af mug på produkterne bliver de nu fjernet fra hylderne.

Der er tale om disse to produkter:

REMA 1000 Tex Mex Tortillas

Nettovægt: 370g

Bedst før-dato: 21.11.2021

EAN-kode: 5705830002082

REMA 1000 Tex Mex Fuldkorns Tortillas

Nettovægt: 370g

Bedst før-datoer: 20.11.2021, 21.11.2021, 22.11.2021

EAN-kode: 7032069711231

Her er det solgt

Begge er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet. Der er risiko for mug i produkterne, og mugdannelse gør, at produkterne er vurderet uegnede som fødevarer.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.