Farvel og tak: Nikolaj Jacobsen taler ud om Henrik Møllgaards exit

Nicolai H

4 uger siden

|

17/12/2024
Indland
Foto: DHF/Ernst van Norde
Foto: DHF/Ernst van Norde
Landsholdstræneren skal snart tage endegyldigt afsked med den ikoniske spiller.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går blev det annonceret, at Henrik Møllgaard indstiller sin spillerkarriere, når den aktive sæson er fløjtet af.

Beslutningen blev offentliggjort af Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse og markerer afslutningen på en imponerende karriere, der har været præget af både nationale og internationale triumfer.

Henrik Møllgaard kan se tilbage på to OL-guldmedaljer og tre VM-titler med det danske landshold. På klubplan har han sikret sig fem danske mesterskaber og to pokaltitler med Aalborg Håndbold. Alligevel føler han, at tiden nu er inde til at tage afsked med håndboldbanen.

“Jeg har de seneste sæsoner været meget bevidst om, at jeg var i karrierens efterår, men har også følt, at jeg fortsat havde noget at bidrage med på banen både hos Aalborg Håndbold og på landsholdet (...) Alt har dog sin tid, og til januar fylder jeg 40 år, hvorfor jeg mener, at det til sommer er passende at stoppe karrieren, ligesom jeg har fået en mulighed, som jeg ikke har kunnet takke nej til,“ siger Henrik Møllgaard til Ekstra Bladet.

Nu sætter Nikolaj Jacobsen ord på Henrik Møllgaards exit fra håndbold.

Det gør han i et interview med Ekstra Bladet.

“Det lå vel lidt i kortene, at Henrik skulle i gang med noget andet og har vel også fået den alder. Om det så lige blev til sommer, eller om han tog et år mere, tror jeg afhang af de muligheder, som Henrik har efter sin spillerkarriere (...) Som sagt så er jeg ikke overrasket. Jeg vidste ikke, om det blev til sommer, eller om han hang i et år mere. Der vidste jeg ikke, hvad han ville. Men det har noget at gøre med, hvad han får af muligheder efter,” udtaler Nikolaj Jacobsen.

Nikolaj Jacobsen skal udtage sin VM-trup onsdag, i den forbindelse udtaler han også, at Henrik Møllgaard klart er i spil til at blive udtaget.

Landstræneren har generelt kun varme ord om Henrik Møllgaard, blandt andet beskriver han ham som en ‘fantastisk ambassadør’.